Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-stjerne kan købes til spotpris

Af Morten Jørgensen
29.04.2025 Kl. 22:07

I næste sæson er Leicester ikke at finde i Premier League, og det betyder, at klubben kan miste vigtige spillere den kommende sommer. 

For med nedrykningen til The Championship er der blevet aktiveret en frikøbsklausul i midtbanespilleren Wilfred Ndidis kontrakt. 

Ifølge BBC er der nu mulighed for at købe nigerianeren fri af kontrakten med Leicester for blot 80 millioner kroner. 

Den 28-årige midtbanespiller har været en nøglespiller i årevis for The Foxes, men med nedrykningen til The Championship overvejer han nu sin fremtid i klubben. 

Det er allerede meldt ud, at den engelske klub siger farvel til klublegenden Jamie Vardy, som har ambitioner om at spille i en anden Premier League-klub i næste sæson. 

Derudover har de to målmænd Daniel Iversen og Danny Ward kontraktudløb og ser ud til at tage afsked med klubben. 

Den vej kan Wilfred Ndidi også tage, selvom han sidste sommer forlængede sin kontrakt med tre år. 

Dengang stod midtbanespilleren til at have kontraktudløb, og han havde interesse fra klubber som Marseille og Everton. 

Han sørgede dog samtidig altså for at få indskrevet en frikøbsklausul, der ville træde i kraft ved nedrykning. 

Derfor er der nu mulighed for at hente den dygtige midtbanespiller for 80 millioner kroner i sommerens transfervindue. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce