Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leroy Sané har fremtiden på plads

Af Emil Plovgaard
25.04.2025 Kl. 09:18

29-årige Leroy Sané ved nu, hvor han skal spille henne i den kommende sæson.

Annonce

Sådan lyder meldingen fra den store tyske avis Bild.

Det er blevet til 26 kampe, ni mål og fire assists for den tyske offensivspiller i løbet af denne kampagne.

Og det er også hos Bayern München, at han skal spille i næste sæson.

Ifølge Bild er de to parter nemlig nået til enighed om en treårig aftale, som dermed forlænger opholdet frem til sommeren 2028.

Sanés kontrakt stod nemlig til at udløbe, når denne sæson var omme.

Der ventes at komme en officiel bekræftelse i næste uge.

Kilder fortæller til avisen, at den tyske stjerne vil tjene en grundløn på 75 millioner kroner om året, men at han potentielt kan modtage 112 millioner kroner, når man medregner bonusser.

Det er noget af en lønnedgang for Leroy Sané, der i sin nuværende aftale tjener 150 millioner kroner om året.

Når den nye aftale udløber, vil Leroy Sané have spillet i otte år i Bayern München, da han skiftede til klubben fra Manchester City i 2020.

Han har spillet 149 Bundesliga-kampe med 38 mål til følge.

Derudover er det blevet til 69 A-landskampe for Die Mannschaft, hvor han har scoret 14 mål.

Bayern München har gjort noget ud af at forlænge med holdets profiler i denne sæson. Også Manuel Neuer, Alphonso Davies, Jamal Musiala og Joshua Kimmich har fået nye aftaler i hus i sæsonens løb.

Så heldig var Thomas Müller dog ikke, og han forlader derfor den tyske storklub efter sæsonen.

Du finder de seneste transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce