Lige inden kamp: Arsenal-transfer på plads
Arsenal er denne lørdag eftermiddag i aktion mod West Ham hjemme på Emirates Stadium.
Flere klubber har fået for vane at annoncere transfers umiddelbart inden kampstart.
LÆS OGSÅ: United-fans raser: Nu skal han sælges!
Eksempelvis kan nævnes Esbjerg fB, som inden kampstart mod Kolding IF i lørdagens kamp annoncerede, at Julius Beck har indgået en permanent aftale med klubben.
Men også Arsenal kan være med på noderne, selvom det er MLS-klubben Toronto FC, der er kommet klubben i forkøbet.
Således meddeler canadierne, at man har hentet Zane Monlouis fra Arsenal på en toårig aftale, der strækker sig til slutningen af 2026.
Artiklen fortsætter under billedet …

Derudover er der en option på, at kontrakten også varer ved i både 2027 og 2028.
– Vi er begejstret for at kunne tilføje Zane til vores bagkæde til denne sæson og fremover.
– Zane skifter til os fra Arsenal, der er en af de bedste klubber i Europa. Som blot 21-årig har han allerede tilegnet sig en del spillererfaring i Storbritannien. Hans færdigheder både med og uden bold vil blive et aktiv til vores defensiv, og vi ser frem til at se hans fortsatte udvikling og integration på førsteholdet, lyder det fra Jason Hernandez, der er General Manager i klubben, til dens hjemmeside.