Lionel Messi går amok
37-årige Lionel Messi stod bag to assists i Inter Miamis pointdeler med New York City, der endte 2-2.
Den argentinske troldmand var dog langt fra tilfreds med dommerens præstation. Det viser en video, der er blevet delt af MARCA.
Lionel Messi gør det fortsat godt i MLS-klubben Inter Miami, men i går mistede han besindelsen efter 2-2-kampen med New York City, der resulterede i et gult kort til stjernespilleren.
Du kan se klippet herunder:
Inter Miami havde også udtaget Lionel Messi til truppen, da de i sidste uge tørnede sammen med Sporting Kansas City i forbindelse med CONCACAF Champions Cup.
Her vandt gæsterne 1-0 i Kansas, hvor superstjernen Lionel Messi blev matchvinder, da han scorede kampens enlige mål i bidende kulde. Der blev nemlig meldt op ned til -14 grader.
Læs også: Mikkel Damsgaard afløser Christian Eriksen på landsholdet
I sommeren 2023 valgte Lionel Messi at forlade europæisk fodbold, hvor han havde haft en glorværdig karriere. Igennem tiden har han repræsenteret FC Barcelona og Paris Saint-Germain i en længere årrække, hvor han har været en absolut stjernespiller.
Nu repræsenterer den aldrende argentiner i stedet den amerikanske MLS-klub Inter Miami, hvor den tidligere engelske landsholdsstjerne David Beckham blandt andre er medejer.
VM-vinderen er i MLS-klubben en del af en FC Barcelona-koloni, da Luis Suárez, Sergio Busquets og Jordi Alba alle har taget turen over Atlanterhavet.