
Lionel Messis mål skulle være underkendt: Nu reagerer dommeren
Lionel Messi scorede to gange i VM-finalen tidligere på måneden, men ifølge den store franske avis L'Equipe skulle mål nummer to have været underkendt.
Der befandt sig nemlig to spillere fra Argentinas bænk på tidspunktet, hvor scoringen blev en realitet.
Nu svarer finaledommeren, polske Szymon Marciniak, på beskyldningerne.
Det har han gjort ved at vise et billede af det ene af Kylian Mbappés i alt tre mål, hvor der angiveligt befinder sig franskmænd på banen.
– Franskmændene nævnte ikke dette foto, hvor man kan se, at der er syv franskmænd på banen, da Mbappé scorede et mål, lyder det fra Marciniak.
Hvilket af de tre mål, der refereres til, er ukendt.
Messis mål blev i øvrigt tjekket igennem af VAR for en mulig offside, men målet stod altså. Det vides dog ikke, om VAR også kiggede på, om argentinere fra bænken skulle være løbet ind før tid.
Mbappés tre mål var i sidste ende dog ikke nok for Frankrig, som måtte se sig besejret efter straffesparkskonkurrence med 2-4.
LÆS OGSÅ: Iskold luft mellem Cristiano Ronaldo og hans agent
LÆS OGSÅ: Manchester United åbner forhandlinger med storklub
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre BEOPLAY EX-høretelefoner fra B&O til en værdi af 2.999 kroner: