Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool advaret om pointstraf

Af Morten Jørgensen
05.03.2025 Kl. 14:27

Liverpool må undvære Arne Slot i to kampe i Premier League på grund af karantæne, men det kan potentielt blive værre i form af en pointstraf.

Der er naturligvis ikke tale om noget, der kan komme til at ske lige med det samme. Men det er en sanktion, som den tidligere topdommer Keith Hackett nu bringer på bane. 

Til Football Insider forklarer han, hvordan han er træt af at se trænere vandre ind på banen og brokke sig over dommeren efter slutfløjt. 

Det var dét, som Arne Slot gjorde i februar efter en kamp mod Everton i Premier League, og som hollænderen efterfølgende er blevet straffet med to spilledages karantæne for. 

Derudover mener Keith Hackett også, at dommerne efter kampen skal gå mod omklædningsrummet frem for at blive stående inde midt på banen. 

For at få sat en stopper for den opførsel mener Keith Hackett derfor, at der potentielt skal kigges på at indføre pointstraf, hvis klubberne ikke kan styre deres ansatte. 

Det vil ikke være første gang i engelsk historie, at der uddeles en pointstraf som følge af det, og faktisk var Keith Hackett selv involveret. 

– Hvis disse bøder fremadrettet ikke har den ønskede effektivt, kan vi komme til at se pointstraffe blive taget i brug. 

– Seneste gang, de brugte den straf for en massekonfrontation på banen, var i en kamp mellem Manchester United og Arsenal i 90’erne, hvor jeg var dommer, siger Hackett til Football Insider. 

Arsenal endte efterfølgende med at blive fratrukket to point som følge af episoden, men Manchester United fik fratrukket et enkelt point. 

Læs også: Risikerer at blive smidt ud: FCK giver klar besked til Chelsea-fans

Der er dog ingen meldinger om, at Premier League har tænkt sig at gøre brug af pointstraf for at komme den slags opførsel til livs. 

Derfor er det næppe meget andet end en tom advarsel fra Hackett til Liverpool og andre engelske klubber. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce