Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool bekræfter exit

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 20:26

Liverpool bekræfter søndag aften, at den 37-årige målmand Adrian har forladt klubben.

Det sker som følge af, at han havde kontraktudløb ved udgangen af den forgangne måned.

Spanieren blev ellers tilbudt en forlængelse, men han har besluttet sig at søge nye udfordringer. Det ventes, at han skriver under med sin tidligere arbejdsgiver, Real Betis, skriver The Athletic.

Adrian har været på kontrakt hos klubben fra Anfield i de seneste fem år, hvor han til tider har ageret tredjemålmand.

Han har dog været en vellidt person i omklædningsrummet og tilbudt erfaren bredde til Alisson og Caoimhin Kelleher, der til sidst begge stod foran ham i køen.

På det sociale medie X, har Adrian sagt farvel til Liverpool-fansene.

Højdepunktet i Adrians Liverpool-karriere kom i forbindelse med straffesparkskonkurrencen i UEFA Super mod Chelsea i Istanbul i 2019.

Liverpool har i sinde at forfremme Viteszlav Jaros til Arne Slots trup som følge af Adrians afgang.

Den 22-årige Jaros er i øjeblikket på ferie, efter at han var en del af den tjekkiske landsholdstrup ved EM-slutrunden.

I den forgangne sæson var Jaros lejet ud til Sturm Graz fra Østrig, som lykkedes med at vinde både mesterskabet og pokalen.

En anden spiller, der for nylig forlod Liverpool, har nu meddelt, at han går på pension.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce