Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool bekræfter: Han er færdig

Af Morten Jørgensen
18.04.2025 Kl. 19:31

Liverpool har fredag aften bekræftet, at klubben vil sige farvel til en af de personer, der har været mange år i klubben. 

Annonce

Det er cheftræner for klubbens U18-mandskab, som er i gang med sin sidste sæson hos klubben, hvor han har tilbragt ti år. 

Marc Bridge-Wilkinson har selv valgt at sige op i klubben, hvor han har spillet en kæmpe rolle for ungdomsholdene. Han startede med U14-spillerne, inden han rykkede en årgang op og endelig har stået i spidsen for U18-holdet de seneste fem år. 

– Det er svært at forstå, at det er ti år siden, at jeg kom til Liverpool, men nu er det tid til en ny udfordring. Akademiet er et specielt sted, og det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af holdet det seneste årti. 

– Jeg vil gerne takke Alex Inglethorpe og Nick Marshall for at give mig muligheden og vise mig tillid i de forskellige aldersgrupper. En kæmpe tak til jer, hele trænerstaben og alle hjælperne. 

– At være en del af spillernes rejse på sådan et vigtigt stadie i deres udvikling er et stort privilegie, og jeg vil fortsætte med at følge deres karrierer tæt, siger Marc Bridge-Wilkinson. 

Han har blandt andre arbejdet med spillere som Conor Bradley, Jarell Quansah og Tyler Morton i de seneste år. Alle tre spillere er nu en del af Liverpools førstehold. 

Læs mange flere nyheder om Liverpool lige her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce