Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool droppede jagten på Bellingham: Det er Jürgen Klopps reaktion

Af Kasper Leif Pedersen
14.04.2023 Kl. 09:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fredag eftermiddag holdte Jürgen Klopp sit pressemøde forud for mandagens kamp mod Leeds.

Og her blev der bl.a. snakket om det engelske fodboldforbund (FA) havde bekræftet, at der ikke ville blive taget nogle former for aktioner mod Constantine Hatzidakis, der førte en albue op i ansigtet på Liverpools Andy Robertson.

LÆS OGSÅ: Storklub forbereder lukrativt bud på Harry Kane

LÆS OGSÅ: Tvunget til salg: Real Madrid forbererer bud på Chelsea-stjerne

Dog blev der også snakket om Jude Bellingham.
 
For det kom frem i denne uge, at Liverpool havde valgt at droppe jagten på den unge englænder, selvom at han havde været et transfermål i et års tid.
 
Bellinghams forventede pris på over £100 millioner samt konkurrencen fra Real Madrid, Manchester City, Chelsea og Manchester United har fået The Reds til at kigge andre steder hen.
 
Det er ikke en nyhed, der er faldet i god jord hos de mange Liverpool-fans, og nu har Jürgen Klopp udtalt sig om situationen.
 
– Der er intet at sige om det for at være ærlig. Hvis vi ikke taler om spillere, som vi underskriver eller ikke underskriver, hvorfor skulle jeg så tale om det nu? Sådan har det altid været. Det har aldrig ændret sig. Mit svar nu handler ikke om Jude Bellingham. Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi konstant taler om ting, som vi teoretisk set ikke kan have.
 
– Man er nødt til at indse, hvad man kan gøre. Det handler om, hvad man kan gøre, og det arbejder man med. Hvis et femårigt barn beder om en Ferrari til jul, så siger ikke 'det er en god idé', så siger man 'du har ikke råd til den og du kan ikke køre den'.
 
– Det, vi har brug for, og det, vi vil have, prøver vi absolut alt for at få det. Der er øjeblikke, hvor vi må acceptere, at det ene eller det andet ikke er muligt for os og træde til side, slutter den tyske Liverpool-manager.
 
Liverpool skal gennemgå en stor udrensning af truppen til sommer, hvor midtbanen er et område af særlig betydning, da Alex Oxlade-Chamberlain, Naby Keita og James Milner alle står til at forlade klubben, når deres kontrakter udløber ved udgangen af juni.
 
Merseyside-klubben har nu i stedet vendt blikket mod Mason Mount, der bliver rygtet væk fra Chelsea.
 

 

Annonce