Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Liverpool er min drømmeklub

Af Emil Plovgaard
19.04.2025 Kl. 13:09

Det vil være en drøm, der går i opfyldelse, hvis Liverpool vinder Premier League i denne sæson. Sådan lyder meldingen fra 21-årige Conor Bradley.

Annonce

Den nordirske landsholdsspiller, der også var en del af det mandskab, der vandt ligacuppen i den forgangne sæson, har optrådt i de seneste to gange under Arne Slot, efter at han er blevet sin baglårsskade kvit. En skade, der holdt ham ude i fire ligakampe.

Liverpool fører Premier League med hele 13 point ned til Arsenal, og klubben vil blive kåret som engelsk mester, såfremt den vinder to ud af de resterende seks kampe.

Mohamed Salah scorer kassen
Mohamed Salah scorer kassen
Unmute
 
00:00
/
00:52
LIVE

Allerede i denne weekend kan guldet faktisk tilfalde The Reds, men det kræver, at Arsenal taber til Ipswich, mens Liverpool så skal vinde mod Leicester.

– Det vil være noget helt specielt, hvis vi kan få den i mål, siger Bradley i et interview med BBC Sport Northern Ireland.

– Når man skifter til en klub som Liverpool, drømmer man om at vinde Premier League.

– Det er min drømmeklub. Jeg har været Liverpool-fan hele livet, så jeg nyder virkelig min tid her. Jeg ønsker bare at fortsætte med at arbejde hårdt og gøre det godt for klubben og bringe trofæer hjem, hvis det er muligt, lyder det videre fra Bradley.

Han står noteret for 14 Premier League-optrædener i indeværende sæson, og han er dermed sikret en guldmedalje, såfremt det skulle blive en realitet.

– Det har været lidt af en frustrerende sæson for mig med så mange skader, men jeg er virkelig glad for at være tilbage og tilbage hos holdet, så forhåbentlig kan jeg bidrage med så meget, som jeg kan og bringe Premier League hjem, siger Bradley.

BBC Sport Northern Ireland skriver desuden, at Bradley er i forhandlinger med Liverpool om en ny kontrakt.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce