Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-fans er rasende: Han skal dømme kampen mod United

Af Emil Plovgaard
27.08.2024 Kl. 16:20

Liverpool-fans er rasende, efter det nu er kommet frem, hvem der skal dømme opgøret mellem Manchester United og The Reds i weekenden.

Arne Slots mandskab skal forsøge at gøre det til tre ud af tre sejre i den første tid under hollænderen, når de søndag gæster Old Trafford.

Læs også: Liverpool arbejder på to signings efter Mamardashvili

Kick-off er sat til klokken 17.00, og det er en lille ændring i forhold til det normale tidspunkt om søndagen, som er 17.30.

Premier League har bekræftet dommerne til weekendens store kamp, og her er det Anthony Taylor, der er blevet udstyret med den klart største opgave i løbet af runden.

Sam Barrott skal være fjerdedommer, mens John Brooks er VAR-ansvarlig på dagen.

Taylor er en af de dommere, der ligger i toppen i England, og han dømte også kampe ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Den 45-årige Taylor stammer fra det sydlige Manchester United, og han er angiveligt tilhænger af National League-mandskabet Altrincham.

At Taylor stammer fra Manchester og skal dømme rivalopgøret vækker ikke umiddelbart glæde hos Liverpool-fansene.

– Endnu en gang er det en person fra Manchester United, der skal dømme Manchester United – Liverpool, skriver en bruger.

– Anthony Taylor er blevet tildelt kampen mellem Manchester United og Liverpool. Åh, Gud, lyder det fra en anden.

– Liverpool spiller på udebane i Manchester med en dommer fra Manchester-området. Det er en nyhed, kommenterer en tredje.

– Hvordan kan en Manchester-født dommer dømme Manchester mod Liverpool, spørger en fjerde.

– Anthony Taylor. For helvede, mand, skriver en femte bruger.

Taylor har dømt netop dette opgør fire gange tidligere siden 2016.

Første gang var han udstyret med fløjten, da klubberne spillede 0-0 på Anfield, og efterfølgende var det samme tilfældet til en 2-2-kamp på Drømmenes Teater.

Læs også: Ny melding: Liverpool viser interesse for Bayern-stjerne

Liverpool har desuden vundet 4-2 og 5-0 på Old Trafford med Anthony Taylor som dommer, så det er ikke ubetinget dårligt nyt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce