Liverpool fik kritik, men United gjorde det samme - og det er helt normalt
En flyvetur på bare 33 minutter i et privatfly fra Newcastle til Liverpool medførte en del kritik af Liverpool i en tid, hvor der er stor fokus på klima og miljø.
Søndag gjorde Manchester United så det samme efter Carabao Cup-finalen, hvor et privatfly blev chartret fra London til Manchester. En tur på 32 minutter.
Sådan skriver The Mirror, der samtidig har kigget nærmere på, hvordan det generelt bliver praktiseret i Premier League.
Avisen skriver, at flyvninger indenrigs er helt normalt blandt Premier League-klubberne, hvor spillernes velfærd vægter højere end omkostningerne og den miljømæssige indflydelse.
LÆS OGSÅ: Ny bejler til United-køb: Glazer-familien er ikke tilfreds
Det stramme program betyder også, at klubberne ofte føler, at de ikke for alvor har andre muligheder end at flyve til og fra kampe, da togforbindelserne er usikre for nuværende, hvor strejker finder sted regelmæssigt.
Faktisk kunne indenrigsflyvninger have været endnu mere normalt, hvis det ikke var blevet gjort sværere at chartre fly efter Brexit i Storbritannien.
Beregningerne går også på, at en kort tur med et privatfly er 25-30 gange været for klimaet end ved at køre samme distance i bus.