Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool forhandler: Han skal afløse Alexander-Arnold

Af Emil Plovgaard
19.03.2025 Kl. 11:11

Liverpool går en uvis fremtid i møde, hvad angår klubbens tre store stjerner.

Det falder uheldigvis sådan sammen, at både Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold har kontraktudløb efter sæsonen.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund sælges for 448 millioner

Endnu har der ikke været noget gennembrud i forhandlingerne mellem parterne, og noget tyder på, at det heller ikke kommer til at ske.

32-årige Salah har tiltrukket sig interesse fra den saudiske Pro League i form af Al-Hilal, mens der også er bejlere for The Egyptian King rundt om på det europæiske kontinent.

Samtidig er Van Dijk angiveligt blevet tilbudt en kontrakt til en værdi af 750 millioner kroner af den franske hovedstadsklub Paris Saint-Germain, og det er noget, der får rygterne til at svirre.

Der er desuden konsensus om, at Trent Alexander-Arnold forlader Liverpool til fordel for Real Madrid på en fri transfer til sommer.

Og skulle den 26-årige back forlade sin barndomsklub, vil der være et stort hul at udfylde på højre back-positionen hos The Reds. Conor Bradley har været en fornuftig afløser, men de seneste uger har vist, at ekstra bredde på positionen er nødvendig.

Et af de navne, der for nylig er sat i forbindelse med et skifte til Liverpool er den 21-årige Wesley Franca, der er på kontrakt hos den brasilianske storklub Flamengo.

Han har kontrakt frem til 2028, men det menes, at han er tilgængelig for en overgangssum på 30 millioner euro, svarende til 223 millioner kroner.

Liverpool har allerede henvendt sig til Flamengo for at lande en aftale, skriver det brasilianske medie UOL, men der er konkurrence fra FC Barcelona.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Wesley Franca er udset til at skulle afløse Trent Alexander-Arnold. Foto: EPA/Andre Borges

Wesley blev for nylig udtaget til Brasiliens A-landshold, hvilket blot vil øge hans markedsværdi, og i januar afviste Flamengo et bud fra den russiske storklub Zenit fra Sankt Petersborg.

Han ventes at blive den tredje dyreste spiller i klubbens historie, kun overgået af Vinicius Junior og Lucas Paqueta, der forlod klubben til fordel for henholdsvis Real Madrid og AC Milan.

Wesley regnes som en af de bedste unge brasilianere for tiden, og han har gjort sig særdeles positivt bemærket, siden han første gang fik chancen på Flamengos førstehold i 2023.

Flamengo er en del af sommerens klub-VM, og herefter forventes det, at han forlader klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce