Liverpool har forhørt sig om fransk stjerne
Manchester United, Liverpool og Tottenham er iblandt de engelske klubber, der holder et vågent øje med Rayan Cherkis situation hos Lyon.
I løbet af indeværende transfervindue er Cherki gjort tilgængelig til en transfer for en overgangssum på blot 164 millioner kroner, og hans repræsentanter er i gang med at finde en ny destination til spilleren.
LÆS OGSÅ: Oddset styrtdykker: Paul Pogba i chokskifte?
Ifølge Caught Offside skulle Liverpool og Manchester United have forhørt sig om den offensive midtbanespiller, men det bliver nok for snært med en transfer i dette vindue, lyder meldingen.
Begge klubber vil desuden foretrække at vente til sommer med at forstærke truppen på positionen.
Tottenham har endnu ikke taget konkrete skridt til at hente den 21-årige franskmand, som i denne sæson står noteret for sammenlagt 13 mål og oplæg i 24 kampe ifølge Transfermarkt. Spurs’ fokus i de afsluttende dage af transfervinduet skulle i stedet ligge på at hente en ny midtstopper til klubben. En position, hvor klubben har været hårdt ramt i denne sæson, men tirsdag var der dog opløftende nyt.
Cherki beskrives som et røverkøb, og årsagen til den billige pris skal findes i, at Lyon er blevet truet med tvangsnedrykning til Ligue 2, hvis ikke der kommer styr på finanserne inden sommer.
Artiklen fortsætter under billedet …
Der har endda været forlydender om, at Arsenal skulle lure på Cherki, men The Gunners vil nok hellere hente en ren og skær angriber, og derfor sættes klubben i forbindelse med Premier League-stjerne, som man presser på for at hente inden deadline.
Af klubber uden for England siges det, at Bayern München, Bayer Leverkusen og Paris Saint-Germain også viser interesse for den unge Cherki.
Serie A-klubben Atalanta er klar til at byde 150 millioner kroner i januars transfervindue, men den franske offensivspiller vil helst ikke skifte til Italien, så derfor er et skifte sat på stand-by.