Liverpool i forhandlinger: Han skal erstatte Darwin Núñez
Liverpool vil have fingrene i en ny angriber, der skal erstatte Darwin Núñez.
Nu har Merseyside-klubben formidlet kontakt til den potentielle erstatning. Det afslører CaughtOffside.
Premier League-duksene fra Liverpool cruiser mod deres 20. engelske mesterskab, hvor de har 12 point ned til Arsenal på andenpladsen. Det betyder med andre ord, at The Reds selv kan afgøre mesterskabet, hvis de opnår 16 point i de sidste ni kampe.
Men de mange mål i denne sæson er kommet fra hverken Diogo Jota eller Darwin Núñez, derimod har Mohamed Salah leveret hele 27 af slagsen i den bedste engelske række, hvorfor egypteren må tage sin del af æren.
Liverpool vil gå transfer-amok og hente flere stjernespillere til klubben– læs mere her.
Til sommer skal der nu andre boller på suppen i Liverpools offensive linje, hvor en ny angriber skal hentes til klubben fra Beatles-byen. Nu meddeler CaughtOffside, at der er etableret kontakt til den måske kommende spydspids.
Det drejer sig om 23-årige João Pedro fra Brighton, hvis bagland nu er kontakt med The Reds.
Brighton-frontløberen kan efter sigende hentes for et beløb i omegnen af 373 millioner kroner, der er langt under det halve af det beløb, som Newcastle forlanger for Alexander Isak.
João Pedro har dog allerede tiltrukket sig interesse fra Arsenal, Chelsea, Paris Saint-Germain, Bayern München og Manchester United, hvorfor kampen om underskriften bliver massiv.
I denne sæson har brasilianeren scoret otte gange og leveret syv assists for The Seagulls.