Liverpool-kamp sendes ikke på Viaplay
Hvis man gerne vil se kampen mellem Newcastle og Liverpool onsdag aften, skal man ikke tænde for Viaplay.
Premier League-kampen bliver nemlig kun vist på Amazon Prime, som har rettighederne til opgøret fra St. James’ Park.
I denne sæson har streamingtjenesten købt én kamp fra Premier League hver runde fra Viaplay. I denne runde er det altså Liverpools udekamp mod Newcastle, som er blevet valgt.
Hos Amazon Prime er der en halv times optakt til optakt, hvor Jesper Simo, Peter Kjær og Francis Dickoh er i studiet. Kampen bliver kommenteret af Carsten Sæbye og Allan Kuhn.
Liverpool er flyvende lige for tiden og slog senest Manchester City. Arne Slots mandskab topper Premier League-tabellen med ni point ned til Arsenal og Chelsea på andenpladsen.
Derfor er The Reds også den klare favorit til onsdagens opgør. Et kig på historikken viser da også, at Merseyside-klubben har et rigtig godt tag på den kommende modstander.
Den seneste sejr til Newcastle faldt således helt tilbage i 2015, hvor et selvmål af Martin Skrtel og et mål af Georginio Wijnaldum gav The Magpies en sejr på 2-0.
Læs også: Arne Slot joker om anklager mod Manchester City
Newcastle er aktuelt helt nede på 11. pladsen i Premier League og har haft problemer med at score mål. Klubben har kun scoret 14 gange i de første 13 runder.
Der er kampstart på St. James’ Park klokken 20.30 onsdag.