Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-kultfigur stopper karrieren

Af Emil Plovgaard
10.12.2024 Kl. 20:27

Den tidligere Liverpool-forsvarer Ragnar Klavan har indstillet sin fodboldkarriere i en alder af 39 år.

I stedet stiller han op til præsidentvalget til det estiske fodboldforbund, skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Rio Ferdinand advarer om Liverpool-exit: ‘Det sker ikke’

– Dagen er kommet, hvor jeg siger farvel til min første rigtige forelskelse – at jagte en fodbold rundt på grønsværen og min karriere som professionel fodboldspiller.

– At have en drøm på sit værelse som 13-årig i Viljandi og at gøre den til virkelighed er ikke nem.

– Der er naturligvis mange højdepunkter, men at få debut på det estiske A-landshold er det største, fordi jeg brød mine drømme ned til delmål, og en af dem var at spille på landsholdet. Efter min første internationale kontrakt begyndte tingene at køre som smurt, og jeg nåede at spille i verdens tre bedste ligaer, siger Klavan tirsdag.

Klavan, der blev en kultfigur i sin tid på Anfield, tilbragte tre sæsoner på Merseyside under Jürgen Klopps ledelse.

Han skiftede til The Reds fra Augsburg i sommeren 2016 og blev noteret for i alt 53 optrædener for klubben med to mål til følge.

Efter tiden hos Liverpool gik turen videre til italienske Cagliari.

Klavan begyndte sin seniorkarriere hos estiske hold, Elva, i 2001 som 15-årig og vandt landets bedste række og cupturnering to år senere med Tallinn-klubben, Flora. I 2005 skiftede han til hollandske Heracles Almelo og vandt mesterskabet med AZ Alkmaar under Louis van Gaal fire år senere. Han blev først hentet til klubben på en lejeaftale, som senere blev gjort permanent. I mesterskabssæsonen var Klavan en stor, defensiv profil, da AZ spillede 28 kampe uden nederlag.

I 2012 skiftede han til Augsburg, og han har spillet mere end 30 kampe for klubben hver sæson i sine sidste fire sæsoner i klubben.

Han fik sin landsholdsdebut mod Litauen i 2003, og det blev til i alt 130 A-landskampe for Estland. I 2012 blev han desuden udnævnt til at være anfører.

LÆS OGSÅ: Ballon d’Or-kandidat siger ja til Arsenal

Han beskrives af Daily Mail som en kultfigur, fordi han med klubben deltog i Champions League-finalen i 2018, hvor Liverpool tabte til Real Madrid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce