Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende afslører klubbens store planer

Af Emil Plovgaard
06.09.2024 Kl. 20:43

Liverpool har vist positive takter i de første tre kampe under Arne Slot.

Klubben har endnu ikke lukket et mål ind i Premier League, mens man samtidig har vundet rub og stub.

Læs også: Manchester City har udpeget Rodri-afløser

Ét problem, der skal løses, er dog kontraktsituationerne for de tre stjerner Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold.

Sidstnævnte har tiltrukket sig interesse fra Real Madrid og blev set på en ferie sammen med Jude Bellingham.

Mens det burde være lige ud af landevejen, hvad angår Alexander-Arnold, er tilfældet imidlertid et andet for Van Dijk og Salah, der med henholdsvis 32 og 33 år på bagen sandsynligvis ikke bliver placeret helt i toppen af lønhierarkiet, hvis de indgår nye aftaler med The Reds.

Liverpool-legenden Steve McManaman har nyt om situationen.

– Man kan håbe, at disse tre aftaler kommer på plads, og jeg ved, at Liverpool allerede taler med dem omkring disse kontrakter, nu hvor transfervinduet er forbi, siger McManaman til ESPN.

Van Dijk har haft stor indflydelse på Liverpools forsvar, siden han skiftede til klubben fra Southampton. Han er en af de bedste i verden på sin position, så han er på mange måder ikke til at erstatte.

Salah står noteret for tre mål og lige så mange oplæg i indeværende sæson, og der venter formentlig fortsat et par gode år forude.

Læs også: Jürgen Klopp vender tilbage til trænergerningen

Alexander-Arnold er stadig ung, og han har sine bedste år foran sig, så der er mere vækst og potentiale at hente her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce