Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool og Arsenal kæmper om belgier

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2024 Kl. 12:21

Transfervinduet lukker om 16 dage, og der er ganske stor interesse for den belgiske landsholdsspiller Maxim De Cuyper. 

Det kan den belgiske avis Het Nieuwsblad nu fortælle, og der sættes også konkrete klubber på interessen. 

Både Liverpool og Arsenal følger den 23-årige venstre back meget tæt, lyder det fra avisen i dag. 

Så sent som i går forlængede han sin kontrakt med Club Brügge, men det er før set, at det ikke har forhindret en spiller i at skifte klub kort tid efter. I stedet er prisen bare steget. 

De Cuyper var udtaget til Belgiens landshold til sommerens slutrunde, men på nuværende tidspunkt er han kun noteret for to landskampe. 

Her er alle de nye ændringer i Premier League

Han har de seneste år været en profil i den bedste belgiske række, og han er en offensivt orienteret back, som er glad for at komme fremad banen. 

Arsenal har tidligere på sommeren hentet Riccardo Calafiori, mens Oleksandr Zinchenko har imponeret på venstre back i sommerens træningskampe. 

Derfor ligner det ikke umiddelbart, at The Gunners har brug for endnu en spiller på den position lige nu. 

Hos Liverpool er Andrew Robertson ved at komme op i alderen, mens Kostas Tsimikas aldrig har været overbevisende som reserve. 

Det er dog langt fra sikkert, at De Cuyper ender med at skifte klub denne sommer. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce