Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil afslører klubbens transferplan: Vil hente Salah-afløser

Af Emil Plovgaard
23.07.2024 Kl. 14:15

Liverpool har planer om at afløse Mohamed Salah inden længe.

Sådan lyder meldingen fra den japanske spiller i klubben, Wataru Endo.

Læs også: Liverpool har to aftaler på plads

I løbet af de seneste uger er klubben blevet sat i forbindelse med hans landsmand, Takefusa Kubo, som er på kontrakt hos Real Sociedad. Efter sigende skulle en signing være tæt på.

Mohamed Salahs kontrakt udløber om 12 måneder, og spørgsmålet er, om man allerede denne sommer vil forsøge at afskibe egypteren.

– De (Liverpool, red.) kigger på en afløser for Mohamed Salah, så det er formentlig et reelt område for Liverpool at styrke til fremtiden.

– Og hvis de tænker over, hvem der kan erstatte ham, så tror jeg, det bliver Kubo, siger Endo til ABEMA Sports Time.

Liverpool står overfor en række svære beslutninger i løbet af de næste 12 måneder. Salahs kontrakt udløber om 12 måneder, men det gør også Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnolds.

Skulle The Reds beslutte sig for at hente Kubo, vil han fremgå på listen over spillere med japansk nationalitet, der har tørnet ud for klubben.

Tidligere har også Takumi Minamino været på kontrakt i klubben. Han tørnede ud for The Reds fra 2020 til 2022.

Kubo anses som en afløser for Mohamed Salah på sigt, lyder det. Egypterens kontrakt med The Reds udløber næste sommer, og han kan muligvis allerede lande et skifte i løbet af det igangværende transfervindue.

Japaneren forlængede sin kontrakt med Real Sociedad i februar i år, således den nu gælder frem til sommeren 2029.

Læs også: Liverpool vil ikke betale prisen

Kubo har en vis tilknytning til Spanien, hvor han har boet de seneste 10 år. Blandt andet har han været en del af FC Barcelonas berømte ungdomsakademi.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce