Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool skal købe disse fem spillere

Af Morten Jørgensen
14.04.2025 Kl. 18:58
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens personlige holdninger. 

Virgil van Dijk har udtalt, at han tror på, at Liverpool går en stor sommer i møde, hvor der vil blive handlet aktivt på transfermarkedet. Det er en udtalelse, som er ganske markant og interessant. 

Annonce

Premier Leagues førerhold har ikke for vane for at spendere kæmpe beløb på nye spillere, men til sommer kan det måske blive en realitet, og det har fået mig til at spekulere over, hvad klubben helt konkret skal foretage sig. 

Jeg har udpeget fem spillere, som det for mig vil give mening, hvis Merseyside-klubben forsøger at købe – og de vil kunne sikre, at The Reds også de kommende år er blandt verdens bedste klubber. 

Mohamed Salah scorer kassen
Mohamed Salah scorer kassen
Unmute
 
00:00
/
00:52
LIVE

Tilgange
Forsvaret skal styrkes på både kvalitet og bredde, hvorfor brasilianske Vanderson og ungarske Milos Kerkezvil være gode at få ind på hver sin back. I det centrale forsvar er det oplagt at slå til og købe Dean Huijsen for frikøbsklausulen på 450 millioner kroner, inden en anden gigant gør det. Med de tre spillere er der også masser af fremtidsperspektiv. 

På midtbanen har Arne Slots mandskab været lidt pressede, fordi hollænderen ikke har tiltro til Wataru Endo. Til sommer vil Bayern München af med João Palhinha, og portugiseren har alle kvaliteter til at være en suveræn backup for Ryan Gravenberch. Hvis den tidligere Fulham-stjerne kan købes for en god pris, ville jeg slå til. 

I angrebet skal Liverpool købe en ny spiller, og selvfølgelig er drømmespilleren Alexander Isak, men han bliver urealistisk at hente. I stedet bør den sportslige ledelse gå all in på franske Hugo Ekitiké, som er en kæmpestjerne i svøb. Han vil passe perfekt ind hos Arne Slot. 

Afgange
Det er vist så sikkert som amen i kirken, at Trent Alexander-Arnold forlader klubben til sommer, og det vil give rigtig god mening, hvis Kostas Tsimikas gør det samme – men dog kun hvis der bliver hentet en ny venstre back.

På midtbanen synes løbet at være kørt for Wataru Endo, som der også vil være tysk interesse for, men igen skal der handles ind for at kunne tillade sig at slippe japaneren. Også Tyler Morton bør være en spiller, som kan få lov til at finde sig en ny klub. 

I angrebet skal klubben sige ja tak, hvis der kommer et godt bud på Darwin Nuñez, hvor tålmodigheden er sluppet op. Endelig er der ingen grund til ikke at lade Caoímhín Kelleher skifte til sommer, hvor ireren også kun har ét år tilbage af sin kontrakt. 

Læs flere nyheder om den engelske storklub her

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce