Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool slået af PL-rival: Hollandsk landsholdsspiller skifter

Af Christian Frese
06.07.2024 Kl. 10:13

Mats Wieffer skifter til Brighton.

Det har Premier League-klubben offentliggjort på sin hjemmeside. Den hollandske landsholdsspiller kommer til fra Feyenoord på en femårig aftale og koster ifølge De Telegraaf omkring 223 millioner kroner, hvilket kan stige afhængigt af diverse bonusser.

Dermed lykkedes det ikke for Arne Slot at blive genforenet med sin tidligere midtbanekriger. Ifølge diverse rygter kom Liverpool med et bud på Wieffer i 11. time, men det var altså for sent.

Wieffer missede EM-slutrunden på grund af en lårskade, som han pådrog sig mod slutningen af sæsonen. Forinden havde han spillet 29 kampe i Æresdivisionen og scoret fem mål.

I januar var Wieffer et transfermål for Atléico Madrid, men på det tidspunkt ønskede Feyenoord, at han skulle gennemføre sæsonen i Rotterdam.

Ekspert hos ESPN, Hans Kraay, har kaldt den defensive midtbanespiller lige så sikker som nationalbanken i England, når det kommer til at genvinde bolden.

Feyenoord kan se frem til en stor fortjeneste på spilleren, som blev hentet i en anden Rotterdam-klub, nemlig Excelsior. Dengang kostede han omkring 7,5 millioner kroner.

Det er ikke den eneste handel, som der i de seneste timer er lavet i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce