Liverpool slår negativ rekord under Arne Slot
Det endte med et meget overraskende udfald, da Liverpool søndag besøgte Plymouth Argyle i FA Cuppen.
Her var det således hjemmeholdet, der endte med at tage sejren og avancere i den ældgamle pokalturnering.
På bagkant af opgøret har flere af Liverpools spillere fået kritik, og særligt én spiller får en hård medfart.
Men også statistik, der er kommet frem efter kampens slutfløjt, viser, hvor skidt det stod til for The Reds i søndagens kamp. Faktisk er der ét centralt område, hvor holdet var dårligere end nogensinde før under Arne Slots ledelse.
For i kampen imod Plymouth Argyle havde Liverpool en forventet målscoring i åbent spil – det, der populært kaldes “Expected Goals” – på 0,44.
Det skriver Premier League på sin officielle hjemmeside.
Det er ikke set lavere for Liverpool i Arne Slots tid i klubben.
Plymouth Argyle, der altså blev endestationen for Liverpool i årets FA Cup, har ellers haft en vanskelig sæson i Championship indtil nu. Her er holdet i skrivende stund af finde sommer nummer 24 i rækken – altså absolut sidst.
Læs også: Liverpool-fans raser: Disse tre skal aldrig spille igen!
Liverpool skal i aktion igen på onsdag. Her gælder det Premier League, når The Reds tager den korte tur til Goodison Park, hvor lokalrivalerne fra Everton venter.