Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool snublede igen mod skrækmodstander

Af Morten Jørgensen
14.01.2025 Kl. 22:57

Liverpool har en skrækmodstander i denne sæson, og det er Nottingham Forest.

Nottingham Forest er således det eneste mandskab, der har formået at besejre Arne Slots tropper i Premier League. Tirsdag aften tørnede de to klubber sammen igen.

Læs også: Her er angriberen Liverpool vil have

Denne gang var det Nottingham Forest, der havde fordel af hjemmebane. Og fansene fik tidligt noget at juble over.

For allerede efter otte minutter var Chris Wood på pletten. Den formstærke angriber sparkede resolut bolden ind bag Alisson.

Der stod ellers Liverpool på det meste i første halvleg. Ni gange afsluttede udeholdet, men ikke en eneste gang var det inden for målrammen.

Efter 65 minutter havde The Reds stadig ikke fået udlignet, og derfor reagerede Arne Slot. Han sendte Kostas Tsimikas og Diogo Jota på banen i stedet for Ibrahim Konaté og Andrew Robertson.

Læs også: Stig Tøfting er blevet fyret

Mindre end et minut senere bar det frugt, da Tsimikas leverede assisten til Jotas udlignende mål.

Herfra pressede udeholdet på for at få scoret endnu engang. Flere gange var det også tæt på, men Matz Sels spillede en stor kamp i Nottingham Forests mål.

Belgieren endte som kampens bedste spiller, og derfor blev det til også til slutresultatet 1-1. Liverpool er stadig nummer et i tabellen. Nottingham Forest er nummer to.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce