Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool snyder Arsenal: Premier League-stjerne på vej til Anfield

Af Emil Plovgaard
04.04.2025 Kl. 15:04

Arsenal er nødt til at forstærke sin trup i sommerens transfervindue, hvis den i næste sæson skal have en chance for at hamle op med Liverpool i Premier League.

Annonce

The Gunners ventes at slutte på en andenplads for tredje sæson i træk efter endnu en sæson, hvor drømmen om et mesterskab for første gang siden 2004 ikke bliver ført ud i livet.

Det er Manchester City, som klubben fra det nordlige London har jagtet i de foregående to sæsoner, men i denne sæson har det været Liverpool, der fra første runde har lugtet guld.

Klubbens manager, Mikel Arteta, har selv hævdet, at der venter et stort transfervindue for klubben, hvor der skal forstærkninger til i både offensiven og defensiven.

Derudover forventes det, at klubben til sommer mister Kieran Tierney, og derfor er klubben gået på markedet efter en ny venstre back.

Ifølge Give Me Sport viser Arsenal interesse for Milos Kerkez, der har leveret fremragende præstationer for Bournemouth i denne sæson.

Derfor er der også interesse for ungareren fra nær og fjern, men noget tyder på, at The Gunners ikke kan få held med at sikre sig Kerkez.

Ifølge førnævnte medie frygter Arsenal nemlig, at Kerkez skal en tur til Liverpool til sommer.

The Reds er også på udkig efter en ung venstre back, der kan løfte arven fra Andy Robertson på længere sigt.

Premier Leagues aktuelle tophold har angiveligt indledt forhandlingerne med Bournemouth vedrørende en transfer til en værdi af små 450 millioner kroner.

Læs flere transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce