Liverpool-spiller blev skadet: Nu er der nyt fra Klopp
Liverpool besejrede Sparta Prag med hele 5-1 på udebane i Europa Leagues ottendedelsfinale.
Dermed er The Reds så godt som videre til kvartfinalen i turneringen.
På trods af den store sejr, var alting ikke fryd og gammen for Jürgen Klopps mandskab. Kort inde i anden halvleg måtte Ibrahima Konaté nemlig smide sig i græsset med, hvad der lignede en muskelskade.
Det tvang Virgil van Dijk på banen i det 51. minut, og det er ikke en ønskværdig situation for Liverpool inden søndagens topmøde mod Manchester City hjemme på Anfield.
LÆS OGSÅ:
Karakterbog: Streg i regningen for Liverpool – spiller skadet i sejr
Ornstein: Her er seneste nyt om Xabi Alonso
Haaland i ordkrig med Liverpool-stjerne: ‘Den følelse har han aldrig oplevet’
Nu har Jürgen Klopp så givet en opdatering på skaden.
– Vi ved det ikke endnu. Ibou sagde til mig, da han gik forbi mig i det øjeblik, at hvis han tog endnu en sprint, kunne det ende galt.
– Så han sagde, at han havde det fint, men vi ved det ikke endnu.
Joe Gomez blev udskiftet i pausen, men det var ikke på grund af en skade, fortæller Klopp.
– Joey (Joe Gomez, red.) har det fint. Vi tog ham ud, fordi han har spillet mange kampe på det seneste, så det handlede mere om rotation og at tage nogle forholdsregler. Nu må vi se, hvad der er med Ibou, siger Klopp til klubbens hjemmeside.
Liverpool ligger lige nu nummer et i Premier League med et enkelt point ned til søndagens modstander fra Manchester City.
Klubben vandt tidligere på sæsonen Carabao Cuppen, og i det hele taget kan det ende med at blive en stor sæson i Jürgen Klopps sidste kampagne i klubben.
Klubben er nemlig også med i FA Cuppen, og derfor kan der blive tale om en historisk quadruple.