Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne afviser skifte til Saudi-Arabien

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 11:13

Alisson Becker fra Liverpool har afvist et skifte til Saudi-Arabien.

Sådan lyder meldingen fra avisen The Independent.

Læs også: Slot vil ikke gøre som Klopp

Han ønsker at fortsætte sin karriere på Anfield.

Den 31-årige brasilianer har spillet over 260 kampe for Liverpool, siden han skiftede til klubben fra AS Roma i sommeren 2018.

Alisson ønsker at være en del af den nye Liverpool-boss Arne Slots fremtidsplaner.

– Jeg ønsker at ære min kontrakt og afslutte min kontrakt her eller skrive udner på en ny, siger Alisson, hvis aftale med Liverpool udløber i 2026 med option på yderligere et år.

– Hvorfor jeg vil blive? Jeg har det virkelig godt her. Min familie er glad.

– Jeg nåede aldrig til punktet, hvor jeg begyndte at tale om lønninger. Det var blot interesse, men når man hører de beløb, de andre spillere (i Saudi-Arabien, red.) indbringer, lokker det en smule. Det er normalt.

– Jeg har aldrig tænkt på at forlade klubben. Da interessen fra Saudi kom … jeg kan ikke lukke døren for så stor en aftale.

– Men min beslutning har altid været at blive og fokusere på de ting, vi kan opnå, denne nye begyndelse, og jeg er meget spændt på det. Vi starter friskt med ny energi og ser frem til, hvad denne sæson vil bringe os.

Læs også: Liverpool har kig på Leverkusen-profil

– Hvis det er i klubbens interesse at forhandle, så vil det være en anderledes samtale. På dette tidspunkt, i dette vindue, er jeg fokuseret på mit job her og mit job i Liverpool, siger Alisson ifølge The Independent.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce