Liverpool-stjerne forklarer skænderi med holdkammerat
Bølgerne gik i højt i løbet af anden halvleg mod Chelsea, hvor Alisson og Jordan Henderson råbte af hinanden, mens sidstnævnte også puffede til målmanden.
Liverpool spillede skidt, og det hele blev for meget for de to profiler, hvilket førte til skænderiet på banen. Det forklarer Alisson nu over for ESPN Brazil.
– Vi er mennesker, og vi har følelser ligesom alle andre. Vi bliver frustrerede, når der sker noget negativt. Vi glæder os, når det går godt. Men forskellen er, at vi i fodbold ikke kan bruge lang tid på at beklage, siger Alisson.
LÆS OGSÅ: Ikke kun United: Så mange topklubber vil have dansker
Efter kampen kunne man også se Alisson og Henderson forlade banen side om side, mens de snakkede sammen og smilede til hinanden.
Liverpool-målmanden lægger dog heller ikke skjul på, at klubben har gang i en svær sæson, og det går spillerne på.
– Selvfølgelig har det været svært. Denne sæson har været en stor udfordring, lyder det fra Alisson.
Liverpools næste opgør er en kamp mod Arsenal i weekenden.
LÆS OGSÅ: Tvivlede på Chelsea-stjerne: Undskyld