Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne giver status på skrækskade

Af Alexander Walther Petersen
22.03.2025 Kl. 09:25

Liverpool-førstekeeperen, Alisson, måtte lade sig udskifte med en hovedskade, da Brasilien snuppede en 2-1-sejr over Colombia fredag.

Annonce

Den brasilianske målmand røg ind i et uheldigt sammenstød med Davinson Sánchez efter 78 minutter – og sidenhen har det været uklart, hvad status har været på den pasningsstærke målmand.

Nu er der nyt om skaden fra Alisson selv.

Seks slemme dage for Liverpool
Seks slemme dage for Liverpool
Unmute
 
00:00
/
01:05
LIVE

– Hej gutter. Jeg vil bare fortælle jer, at jeg har det fint. Skal bare følge protokollerne fremadrettet. Tak for beskederne og støtten, skriver Alisson i sin story på Instagram.

Det er dog fortsat usikkert, om den 32-årige målmand fra Liverpool bliver klar til næste kamp for Brasilien, der brager sammen med Argentina om blot fire dage.

Til gengæld kan den Alisson øjensynligt være tilbage på banen, når Premier League-bolden ruller igen. Her venter endnu et drabeligt Merseyside-derby i den bedste engelske række, som denne gang finder sted på Anfield.

LÆS OGSÅ: Tæt på aftale: Foretrækker Liverpool over Real Madrid

Skulle den landsholdaktuelle keeper fortsat være at finde på lazarettet, bliver det irske Caoimhin Kelleher, der må vogte buret mod Everton.

Ibrahima Konaté måtte ligeledes udgå fra Frankrigs Nations League-kamp mod Kroatien, da han havde pådraget sig et slag.

Derudover er hollandske Ryan Gravenberch, der har været en vigtig spiller for Arne Slot i indeværende sæson, også fået en skade. Midtbanedistributøren har forladt den hollandske landsholdslejr og er vendt retur til Liverpool.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce