Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne i modvind: Nu reagerer han

Af Emil Plovgaard
27.04.2025 Kl. 17:53

Det er blevet til 42 kampe på tværs af samtlige turneringer for Darwin Núñez i Liverpool-trøjen i denne sæson.

Kun 17 af kampene har dog været fra start, og hans udbytte foran mål har også taget et stort dyk.

Således er det blot blevet til syv kasser i hele sæsonen. Lørdag delte han et kryptisk opslag på det sociale medie X, som han dog skyndte sig at slette.

– Det er intet under, at jeg ikke spiller mere, for den seneste Premier League-kamp, jeg startede, gik godt og pludselig…, skrev Núñez i det nu slettede opslag.

Angriberen er ikke startet inde siden den 8. marts, hvor han både scorede og leverede en assist mod Southampton. I de seneste to kampe i Premier League har han slet ikke set banen.

På det sociale medie X har han søndag lagt endnu et opslag, hvor han skriver: ‘God morgen’. Det skriver Liverpool Echo, mens han lørdag aften delte en plakat, der ledte op til aftenens kamp mellem Liverpool og Tottenham, hvor førstnævnte kan blive engelsk mester.

Efter Arsenals pointdeling mod Crystal Palace i onsdags kræver det blot ét point for The Reds, hvis klubben skal kåres som vindere af Premier League.

Det forlyder, at Liverpool skal af med omtrent 37 millioner kroner, når Núñez starter inde næste gang, og der spekuleres i, at det kan være med til at holde ham ude af startopstillingen.

Det var dog en påstand, som Arne Slot afviste på et pressemøde fredag.

– Tror du altid på, hvad journalister skriver? Ikke altid, vel? Heller ikke jeg. Nogle gange er det bedre ikke at tro på alt, der skrives om spillerne.

– Klausulen er fuldstændig ny for mig. Den mindste ting, jeg ville forvente fra Richard Hughes (sportsdirektør, red.) ville være at fortælle mig, at det ville koste penge, hvis Núñez spillede. Det ville han aldrig gøre. Han blander sig aldrig i startopstillingen, sagde den hollandske cheftræner fredag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce