Liverpool-stjerne skadet: Landstræner er frustreret
Der er efterhånden ikke særlig lang tid til EM-slutrunden, og derfor er der heller ikke meget tid til at prøve forskellige ting af.
Det mærker den engelske landstræner Gareth Southgate, og derfor frustrerer Trent Alexander-Arnolds skade ham.
Southgate ville nemlig gerne have afprøvet flere kampe med Liverpool-spilleren på den centrale midtbane.
– Vi har misset to muligheder med september og nu denne. Det er virkelig frustrerende, for der er så meget, der er ukendt lige nu, siger Southgate ifølge London Evening Standard.
– Som du ved har jeg syntes godt om idéen i lang tid. Vi kommer til at prøve det af, selvom vi ikke har set det i en kamp på højt niveau. Vi må, hvor vi kan rykke os hen med det.
Alexander-Arnold har kun spillet et par landskampe for England på midtbanen.
Hos Liverpool er han rykket op på midtbanen i mange kampe, når The Reds har været på bolden. Udgangspunktet uden bold har dog stadig været på højre back fra Alexander-Arnold.