Lommen fuld af guld: Premier League-klub vil slå Liverpool og United
Fulham-manager Marco Silva skrev forleden under en forlængelse, så han, efter planen, er at finde på Craven Cottage frem til sommeren 2026.
I det kommende transfervindue til januar ventes han at blive bakket kraftigt op af klubbens bestyrelse i form af transfermidler, der kan spenderes lystigt.
Blandt andet har klubben fra den vestlige del af London udset sig danske Jonas Wind.
Men danskeren er ikke den eneste, som Fulham er ude efter. Også Fluminense-spilleren André vækker interesse.
André er ligeledes genstand for interesse fra Manchester United og Liverpool, men Fulham menes at være favoritter til en signing. Det skriver London Evening Standard.
Klubbens administrerende direktør, Alistair Mackintosh, fløj i sidste uge til Brasilien for at mødes med André personligt.
Mackintosh var blandt andet til stede på legendariske Maracanã, da André og Fluminense besejrede Boca Juniors i Copa Libertadores-finalen.
Den brasilianske sæson slutter i begyndelsen af december, og herefter vil forhandlingerne om et skifte med stor sandsynlighed tage fart.
En handel kan potentielt løbe op i 257 millioner kroner, bemærker lokalavisen.
TOPHISTORIER LIGE NU