Lookman har besluttet sig: Her skifter han hen
Ademola Lookman fortsætter med stor sandsynlighed ikke hos Atalanta.
Han har været i offentligt skænderi med klubbens cheftræner, Gian Piero Gasperini, og det er noget, der stiller store spørgsmålstegn ved hans fremtid.
LÆS OGSÅ: Rygter om Amorim-exit: Manchester United har afløseren klar
I dag bringer Juve Live historien om, at Premier League lader til at blive den næste destination for nigerianeren, som sidste år blev nomineret til en Ballon d’Or.
Liverpool, Tottenham og sågar Chelsea er blandt de interesserede klubber, og Atalanta har selv et stort ønske om, at Lookman skifter til udlandet.
De ønsker ikke at sælge ham til en direkte rival i topstriden af italiensk fodbold, selvom Juventus angiveligt lurer på den tidligere Fulham-spiller.
Den 27-årige nigerianers entourage har desuden gjort det klart, at han er opsat på at vende tilbage til Premier League.
Derudover forlyder det, at både Tottenham og Liverpool nu har taget de første, spæde skridt mod en handel.
De to engelske storklubber skulle begge være klar til at smide i omegnen af 336 millioner kroner for Atalanta-stjernen.
Det hele afhænger af, hvor meget Atalanta kræver, men Juventus må i hvert fald lægge en snarlig signing på hylden, skal man tro den seneste melding.
Den Gamle Dame fra Torino har ligeledes rettet henvendelse til Lookmans entourage, men både Spurs og The Reds er længere fremme i forhandlingerne.