Loris Karius løber med overskrifterne
Loris Karius har haft nogle turbulente år i sin fodboldkarriere, men fredag aften var et stort højdepunkt for tyskeren.
I opgøret mod Preußen Münster gjorde den 31-årige målmand med en fortid i Premier League comeback.
I januar underskrev han en kontrakt med Schalke 04 efter at have stået uden klub i over et halvt år. På den sidste dag i februar fik han så sin ilddåb for 2. Bundesliga-klubben.
Efter et år uden at have spillet en betydende kamp blev han sendt mellem stængerne til kampen mod Preußen Münster, og her leverede han varen for Schalke 04.
Loris Karius formåede at holde målet rent, og det var med til at sikre Schalke 04 en tiltrængt sejr på 1-0. Efter kampen blev han også kåret til kampens spiller ifølge Sky Sports-journalist Florian Plettenberg.
Han oplyser samtidig også, at Loris Karius nu er det nye førstevalg hos Schalke 04, hvor han har kontrakt frem til udgangen af denne sæson.
Den tyske målmand var i en periode førstevalg for Liverpool, hvor han blandt andet begik en kæmpe fejl i en Champions League-finale mod Real Madrid.
Læs også: Chido Obi får vild besked af Amorim
Han forlod klubben på en fri transfer i sommeren 2022, hvorefter Newcastle et par måneder senere hentede ham. Her var han indtil i sommer.