Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku bekræfter kommende klub: Det vil ske

Af Christian Frese
06.06.2024 Kl. 08:45

Skal Romelu Lukaku tilbage til Anderlecht?

Svaret er ja, og måske det allerede bliver denne sommer. Det indikerer hovedpersonen i hvert fald selv i et interview med RTL sports.

– Ja, selvfølgelig. Det vil ske. Og jeg tror, at det vil ske meget tidligere, end folk forventer, siger Lukaku og tilføjer, at han savner sin mor og sine børn.

Lukaku forlod Belgien og Anderlecht som 18-årig for at spille i Chelsea. Først otte år senere, i 2019, forlod han England for at rejse til Italien og Inter. Siden har han været en enkelt sæson tilbage i Chelsea samt på to lejeophold i henholdsvis Inter og Roma. Undervejs har han også nået at spille for West Bromwich, Everton og Manchester United.

Flere medier har meldt, at den nu 31-årige angriber ingen fremtid har i Chelsea, hvor hans kontrakt løber to år endnu. Angiveligt skulle London-klubben være opsatte på at komme endegyldigt af med ham.

Særligt to klubber har været meldt interesseret i at bringe Lukaku tilbage til Italien.

Efter at have tabt sæsonens sidste to kampe blev Anderlecht henvist til tredjepladsen i en tæt belgisk ligaafslutning. Dermed må hovedstadsklubben nøjes med at spille Europa League-kvalifikation i den kommende sæson.

Læs også: Bendtner udpeger Danmarks næste stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce