Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mads Hermansen tangerer David de Gea

Af Emil Plovgaard
28.09.2024 Kl. 20:00

Mads Hermansen spillede en sublim kamp for Leicester, da klubben lørdag mødte Arsenal på Emirates Stadium.

Godt nok tabte The Foxes, men danskeren kunne være sin indsats mere end bekendt.

Læs også: City-sag kan få betydning for næste Guardiola-job

Og det bakkes nu op af statistik.

Den tidligere Brøndby-målmand, der oprindeligt stammer fra Odense, blev noteret for 13 redninger i løbet af kampen, som Leicester endte med at tabe med 4-2.

Det skriver James Benge, der er fodboldkorrespondent på CBS Sport, på det sociale medie X.

Det er ikke sket i Premier League-regi, siden David de Gea gjorde netop dét i en kamp mod netop Arsenal i december 2017.

Arsenal kom foran med 2-0, men Leicester formåede at udligne føringen efter to mål af backen James Justin.

Mod slutningen af kampen pressede The Gunners dog massivt på, og det lykkedes hjemmeholdet at score to gange i dommerens tillægstid.

Arsenal er i skrivende stund at finde på tredjepladsen i Premier League, efter at Liverpool netop har bragt sig foran med 2-1 på udebane mod Wolves.

Ifølge statistiksiden Fotmob var Mads Hermansen med længder den bedste spiller på banen.

Den danske målmand scorede således karakteren 9,2 ud af 10.

Læs også: Ny melding om Erling Haaland

Jurrien Timber leverede næstbedst af de 22 startende spillere med en karakter på 8,7.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce