Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manager langer ud: Er man mere tilbøjelige til at give det til City?

Af Mikkel Wittorff Hollmann
21.10.2024 Kl. 06:18

Det blev en hel del mere spændende end de fleste på forhånd havde regnet med, da Manchester City søndag mødte Wolverhampton.

Først i fem minutters overtid lykkedes det Manchester City at bringe sig foran i kampen, da John Stones scorede til slutresultatet 2-1.

Men situation omkring målet var en anelse kontroversiel.

Kampens dommer skulle første runde VAR-skærmen, inden han endegyldigt kunne godkende Citys scoring.

Læs også: Pep Guardiola sender stor stikpille til Liverpool

En situation, Wolverhamptons manager Gary O’Neil efterfølgende gik i rette med.

– Uden at vide det, er man så mere tilbøjelig til at give det (målet, red.) til Manchester City end til Wolves? Mit fokus og sanser er skærpede, når vi møder Manchester City. Er officials de samme? Når det er Manchester City, er der så noget, der influerer beslutningerne?

– Jeg har talt med dem om det, og de garanterer, at det er der ikke. Men de er mennesker, og Manchester City, der scorer i sidste minut og vinder, er en stor ting. Det er større end hvis Wolves scorer sent imod West Ham. Så måske, måske er der noget ubevidst der gør, at du er mindre tilbøjelig til at slå dem, sagde Gary O’Neil efter kampen ifølge Birmingham World.

Søndagens nederlag betyder, at Wolverhampton fortsat kun har formået at hente ét point i årets Premier League.

I den kommende weekend venter et møde Brighton på udebane.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce