Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City bliver dømt skyldige: ‘Massiv pointstraf på vej’

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 16:15

En uafhængig kommission skal i løbet af denne Premier League-sæson taget stilling til, om Manchester City har forbrudt sig mod reglerne.

115 sigtelser er haglet ned over klubben, og en høring kan allerede begynde i midten af september.

Læs også: Guardiola udpeger: Tre spillere kan afløse Haaland

Manchester Citys regelbrud relaterer sig til økonomiske overtrædelser, hvor man ikke har indsendt akkurat, økonomisk information, ligesom man ikke har hjulpet Premier League undervejs i processen.

Der har været en masse spekulation om, hvorvidt Manchester City bliver dømt skyldige, men det bliver tilfældet ifølge den berømte engelske kommentator Andy Gray.

BeIN Sports-værten Richard Keys indikerer, at et udfald af sagen kan falde i begyndelsen af det nye år.

Gray sagde:

– Hvad der vil ske? Jeg forestiller mig, og jeg ved det ikke, at det bliver noget á la pointstraf, og det bliver en massiv en af slagsen.

– De vil blive dømt skyldige. Der er 115 sigtelser, og de er ikke uskyldige i alle.

– Det tror jeg, vi begge to ved. Den uafhængige kommission ville ikke sigte dem, hvis der ikke var beviser omkring dem, som kunne indikere, at de ville blive dømt skyldige.

– Jeg tror ikke, de fratager dem titler, så hvad kan de gøre? De kan tage point væk fra dem nu, og de kan give dem bøder.

Læs også: Efter ét år: City-signing til en halv milliard på vej væk

– Give dem bøder? Det er de ligeglade med. De kan give dem bøder lige så tosset, de vil. Det bekymrer Manchester City sig ikke om. De kan betale det med sparegrisen. Den eneste ting, jeg kan se for mig, er en massiv pointstraf og en massiv bøde, siger Gray ifølge Football365.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce