Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City har allerede langsigtet løsning på plads

Af Emil Plovgaard
02.11.2024 Kl. 14:14

Manchester City er ikke på udkig efter en ny højre kant i det kommende transfervindue til januar.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

LÆS OGSÅ: De er ikke i tvivl: Gigantklub snupper Xabi Alonso

Årsagen er, at City er imponeret over 20-årige Savinhos præstationer på positionen.

Pep Guardiolas mandskab er blevet sat i forbindelse med Raphinha fra FC Barcelona, efter at brasilianeren har fået en flyvende start på sæsonen i både La Liga og Champions League.

Raphinha har scoret 10 mål og leveret ni oplæg i blot 14 optrædener hidtil, og det har ført til, at Hansi Flicks mandskab indtager førstepladsen i La Liga. Den tidligere Leeds-stjerne spillede også afgørende roller, da klubben besejrede både FC Bayern München og Real Madrid.

Savinho blev hentet i franske Troyes i sommer, og siden da har han imponeret, og han anses derfor for den langsigtede løsning hos City, lyder det.

Kantspilleren har leveret fem oplæg i 13 optrædener på tværs af samtlige turneringer i denne sæson, hvor han har været fast mand for Pep Guardiolas mandskab.

City måtte slippe omtrent 276 millioner kroner for at hente Savinho, der kom til klubben fra Troyes, der også er en del af City Football Group. 

Inden skiftet havde han haft et succesfuldt lejemål hos spanske Girona, der ligeledes er ejet af City Football Group.

LÆS OGSÅ: Stor stjerne kan forlade Manchester City

Savinho får endnu en mulighed for at flattere ledelsen på Etihad Stadium, når Manchester City lørdag eftermiddag gæster Bournemouth.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce