Manchester City i gigantisk nedtur
Erling Haaland scorede to gange, da Manchester City gik helt kolde og tabte 3-2 i slutminutterne mod Real Madrid.
Fra begyndelsen af kampen havde Manchester City store defensive udfordringer, og Real Madrid spillede sig frem til flere farlige situationer, der også kastede et par store chancer af sig.
Men efter 18 minutter var det dog Erling Haaland, der slog til første gang, at hjemmeholdet for alvor blev farlig. Efter et forrygende opspil i venstre side satte den norske stjernespiller indersiden på bolden og udplacerede Thibaut Courtois.
Efter knap en halv times spil måtte en velspillende Jack Grealish forlade banen med en skade. Phil Foden kom på banen i stedet og lagde sig i højre side, mens Savinho rykkede over til venstre.
Straks efter pausen ramte Erling Haaland overliggeren med en afrettet afslutning, og så var den underholdende fodboldkamp ellers i fuld gang igen.
Efter en times spil bragte Kylian Mbappé balance i regnskabet, da han egentlig helkiksede en flugter, der dog alligevel snød Ederson og gik i mål.
Da der manglede et kvarter af opgøret fik Phil Foden fremtvunget et straffespark efter et sammenstød med Dani Ceballos. Det omsatte Erling Haaland sikkert til sin anden scoring i opgøret. Dermed overgik han både Zlatan Ibrahimovic og Andriy Shevchenko for antal mål i Champions League.
Læs også: Fem bud på en Salah-afløser
Erling Haalands to scoringer var ikke nok til at sikre Manchester City en sejr, for fire minutter fik den tidligere Manchester City-spiller Brahim Diaz udlignet til 2-2 for Real Madrid efter en stor fejl af Ederson.
I overtiden blev der lavet endnu en fejl, da Real Madrid udnyttede det til fulde med en scoring til Jude Bellingham. Kæmpe katastrofe for The Cityzens, der ellers havde kurs mod et godt udgangspunkt. I stedet er de nu nede 3-2.
Der er returkamp på Santiago Bernabeu på onsdag i næste uge.