Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City overvejer to managere som Guardiola-afløser

Af Emil Plovgaard
17.10.2024 Kl. 22:29

Pep Guardiola har vundet Premier League seks gange, siden han ankom til Manchester City i 2016.

Næste sommer kan han være fortid i Premier League, da han endnu ikke har besluttet sig for, om han vil forlænge kontrakten med klubben.

Læs også: Haaland kræver stjernes afgang før kæmpe skifte

Næste år har Guardiola stået i spidsen for klubben fra Etihad Stadium i ni år, og han har allerede skrevet sig selv ind i historiebøgerne som en af de bedste managere i England.

Det er store sko at skulle udfylde for en eventuel afløser.

Ikke desto mindre har The Cityzens udset sig to afløsere, skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.

Det drejer sig om Bayer Leverkusens Xabi Alonso og Ruben Amorim fra Sporting CP.

City har netop ansat Hugo Viana, der ankommer som fodbolddirektør til klubben næste sommer, når Txiki Begiristain forlader sin rolle efter mere end 12 år.

Viana delte omklædningsrum med Amorim på landsholdsniveau og hos Braga, og han har været klubbens sportsdirektør siden 2018. Derfor har han et indgående kendskab til Amorim, der i sommer blev sat i forbindelse med både Liverpool og West Ham. Også Chelsea og Tottenham har efter sigende været på banen med interesse.

39-årige Amorim har tilbragt de seneste fire år i spidsen for Sporting, og han anses som en af de mest spændende trænere i fodboldverdenen.

Alonso er et andet up-and-coming-navn, men hans erfaring er begrænset. Ikke desto mindre førte den 42-årige spanier i den forgangne sæson Bayer Leverkusen frem til det tyske mesterskab som ubesejret.

Læs også: Ekspert begejstret: Ny regel prøves af

Citys prioritet ligger dog i første omgang på at sikre sig, at Guardiola skriver under på en forlængelse, inden man begynder at charmere sig ind på de to omtalte emner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce