Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City raser: Beskylder Arsenal for uretfærdig fordel 

Af Emil Plovgaard
04.04.2025 Kl. 12:12
Vinicius

Vinicius Junior forlader Real Madrid i vanvittigt skifte! Læs mere her.

Manchester City beskylder Premier League for at give Arsenal og andre rivaliserende klubber en fordel.

Det skriver avisen The Times fredag ved middagstid.

The Cityzens mener, at klubberne har nydt godt af, at de respektive ejere har tilgodeset dem med store lån.

De forsvarende mestre er helt konkret af den overbevisning, at Arsenal, Brighton, Everton og Leicester har fået en uretmæssig fordel i henhold til lån, der er givet ud af klubbens ejere.

Som et eksempel fremhæver Manchester City, at Arsenal har fået udstedt et lån fra klubbens ejere til en værdi af 2,3 milliarder kroner i 2022/23-sæsonen.

Manchester City føler sig diskrimineret, skriver klubben videre i meddelelsen, og man mener, at Premier League med sine regler er konkurrenceforvridende.

Sagen har ikke relation til de 130 sigtelser, som Manchester City har hængende over hovedet fra Premier League på nuværende tidspunkt.

Det er dog de samme advokater, der er taget i brug, skriver Daily Mail.

Der foregår altså en del ting uden for banen hos klubben i øjeblikket.

På grønsværen har det ikke været den bedste sæson for de forsvarende mestre, der ikke har formået at forsvare sin titel på særlig fornem vis.

En skade til Rodri i begyndelsen af sæsonen spolerede Citys spil i det store hele, og skaden har sat dybe aftryk på klubbens ve og vel.

Aktuelt befinder Pep Guardiolas mandskab sig på en femteplads i Premier League, som dog kan være nok til en plads i Champions League i denne sæson.

Læs flere nyheder om Manchester City her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce