Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United arbejder intenst - overvejer at suspendere Antony

Af Jeppe Augustsen
05.09.2023 Kl. 18:47
Manchester United arbejder i øjeblikket på højtryk ifm. Antony-sagen.

Antony fylder i øjeblikket mediebilledet i Brasilien, hvor han er anklaget for vold, trusler og legemsbeskadigelse mod sin ekskæreste.

En efterforskning er i gang, hvor politiet er involveret, og som følge er Antony blev droppet på det brasilianske landshold, mens efterforskningen er i gang.

 

Det er ikke kun i Brasilien, at der er en politiefterforskning i gang. Det samme er der i England, fordi nogle af de påståede hændelser skulle have fundet sted på engelsk jord.

Og Daniel Bialski, der er advokat for ekskæresten Gabriela Cavallin, har foralt i et interview, at der i øjeblikket er politiarbejde på sagen i England.

– De oplysninger, som jeg fik morges, er, at Manchester Uniteds juridiske afdeling tog kontakt til Vanessa (Gabrielas advokat i England, red.) for at sætte møde i stand, men dette møde har endnu ikke fundet sted, siger Daniel Bialski ifølge UOL.

– Jeg kender ikke til deres hensigter i England, men Gabrielas formål er som offer, at disse gerninger ikke gentages – ikke kun mod hende, men mod enhver kvinde, som er offer for lignende forbrydelse.

I interview fortæller Daniel Bialski også, at Gabriela Cavallin ikke ønsker at ødelægge Antonys fodboldkarriere, men at han tager ansvar for sine handlinger.

Vanessa Souza er advokat for Gabriela Cavallin i England, og hun kan også fortælle, at Manchester United undersøger sagen.

– I går blev jeg kontaktet af politiet. De havde anmodet om al data fra Antony. De informerede også, at de allerede havde kontaktet Manchester Uniteds juridiske afdeling. Pga. den store mediebevågenhed vil de gerne positionere sig hurtigst muligt på sagen, siger Vanessa Souza.

Ifølge UOL overvejer Manchester United at suspendere Antony, som de også gjorde, da Mason Greenwood blev arresteret og mistænkt for voldsomme anklager – anklager som senere hen blev droppet. 

The Guardian har forsøgt at få en kommentar fra Manchester United omkring efterforskningen, men har ikke ønsket at kommentere og har refereret til Antonys egen pressemeddelelse, hvor han nægter sig skyldig.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce