Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United får grønt lys

Af Morten Jørgensen
26.01.2025 Kl. 16:23
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Manchester United har nu fået grønt lys til at igangsætte et stort projekt angående området omkring Old Trafford. 

Det er den britiske regering, som har givet grønt lys til, at projektet kan blive sat i søen. Faktisk bliver det beskrevet som et projekt, der er et lysende eksempel på regeringens planer om at promovere økonomisk vækst. 

Manchester United har i et stykke tid arbejdet på planerne om at renovere området omkring Old Trafford, hvor udviklingen af et verdensklassestadion for klubben er projektets hjerte. 

Det er De Røde Djævle, som vil være ansvarlig for udviklingen af et stadion, men klubben vil få støtte fra offentlige instanser. 

– Leveringen af et verdensklassestadion kan blive en katalysator for en kæmpe renovering af Greater Manchester-området, som har brug for nye investeringer for at trives igen. 

– Det mål kan vi ikke opnå på egen hånd, hvorfor vi byder ministerens annoncering og den igangværende støtte fra Manchesters borgmester og Trafford-rådet velkommen, siger administrerende direktør i klubben, Omar Berrada

Projektet menes at kunne generere en tilføjet værdi på omkring 65 milliarder kroner til den britiske økonomi, og der vil blive lavet mere end 90.000 arbejdspladser. 

Læs også: Dansker er nøglen til Rashfords drømmeskifte

Hvis Old Trafford bliver renoveret kan kapaciteten blive øget til 87.000 tilskuere. Et nyt stadion kan betyde, at kapaciteten bliver 100.000.

For nuværende er begge muligheder i spil. Først til sommer ventes klubben at træffe en beslutning. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce