Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United forhandler med veteran-duo

Af Emil Plovgaard
28.06.2024 Kl. 13:29

En erfaren duo kan være på vej til at forlænge med Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra lokalmediet Manchester World.

Det drejer sig om de to spillere Jonny Evans og Tom Heaton.

36-årige Evans og 38-årige Heaton er begge officielt set klubløse på mandag, men forhandlinger pågår angående forlængelser ind mod den kommende sæson.

Manchester United bekræftede i begyndelsen af måneden, at man var åbne over for at forlænge med begge spillere, der er produkter af klubbens eget ungdomsakademi.

Erik ten Hag vil blive udstyret med en ny kontrakt, og hans fortsatte virke på Old Trafford, vil formentlig være afgørende for, om Heaton og Evans får lov til at fortsætte i klubben.

Evans vendte tilbage til United sidste sommer. I første ombæring lød det, at det var for at opretholde formen, efter at han var blevet løst fra sin kontrakt hos Leicester, der netop var rykket ned fra Premier League.

Han endte dog med at blive en vigtig trupspiller i den forgangne sæson, hvor det blev til i alt 30 kampe. Heriblandt taltes pladser i startopstillingen i kampene mod Liverpool, Manchester City og Arsenal.

For en måned siden kunne den nordirske landsholdsspiller fortælle, at det ikke ville blive nogen svær beslutning for ham, hvad han ville svare, såfremt Manchester United henvendte sig og bad ham om at spille en sæson mere.

Noget sværere bliver det formentlig at beholde Heaton, der blot har spillet tre kampe i løbet af de seneste tre sæsoner.

Sidste sommer var nyoprykkede Luton ude efter ham, men Erik ten Hag tillod ham ikke at skifte, da to nye keepere samtidig skulle indsluses i truppen. Dertil var hans erfaring for værdifuld.

Manchester United har desuden fået anbefalet at hente Liverpool-stjerne.

Derudover er klubben på vej mod tre store aftaler inden for den nærmeste fremtid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce