Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United går all in på engelsk megatalent

Af Morten Bruun Jørgensen
22.09.2024 Kl. 16:49

Det lykkedes ikke for Manchester United at få fingrene i Jude Bellingham, da han forlod Birmingham i 2020. 

Dengang var alle enige om, at midtbanespilleren var et gigantisk talent, som ville gå en stor fremtid i møde. Derfor var ærgrelsen også stor, da Bellingham skiftede til Dortmund. 

Læs også: United er blevet bedre – men én ting bekymrer

Manchester United vil ikke lave den fejl igen, og derfor har klubbens scouts nu udpeget den spiller, der kan blive lige så god som Bellingham. 

Ifølge journalisten Graeme Bailey er det Sunderland-stortalentet Chris Rigg, som klubben vil gøre alt for at få fingrene i. 

Chris Rigg er stadig kun 17 år, men Manchester United har været meget opmærksomme på ham i mere end to år. 

Den centrale midtbanespiller debuterede for Sunderland som 15-årig, og han har allerede spillet 32 førsteholdskampe for Championship-klubben. 

I denne sæson er han startet inde i fem ud af sæsonens første seks kampe i den næstbedste række, og han scorede lørdag i 1-0-sejren mod Middlesbrough. Den scoring blev i øvrigt lavet med hælen. 

Rigg forlængede i juli sin kontrakt med Sunderland, så den nu løber frem til sommeren 2027.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce