Manchester United giver ikke op - vil have dansker
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Manchester United har langt fra tænkt sig at give op i kampen om danske Patrick Dorgu.
Lecce-spilleren er højt på ønskelisten hos De Røde Djævle, der allerede har fået afvist deres bud to gange.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Amorim vil hente den samme spiller for tredje gang
Ifølge den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, vil klubben dog fortsat forsøge at hente den danske landsholdsspiller til Old Trafford.
Meldingen fra italienske Lecce har hele tiden været klart defineret. De ønsker 300 millioner kroner for Patrick Dorgu, og det er nu blevet understreget flere gange for den engelske traditionsklub. Hvis der ikke falder 300 millioner up-front, kan de godt skyde en hvid pind efter at hente danskeren.
United har dog ikke alt tid i verden, da Napoli ligeledes øjner muligheden for at hente Dorgu til klubben. Den italienske klub fører i øjeblikket Serie A og har intentioner om, at styrke deres trup til sommer.
Lecce ligger helt nede i bunden af Serie A og kæmper for at undgå nedrykning. Derfor ønsker klubben heller ikke at miste en af sine nøglespillere for enhver pris.
LÆS OGSÅ: Godt nyt for Jesper Lindstrøm
Der er ligeledes spillere på vej væk fra Manchester United. Nu bekræfter en storklub, at de har interesse i at hente én af deres offensive profiler. Læs mere her.
Manchester United skal i aktion i aften kl. 20.00. Her gæster Amorims trupper Craven Cottage for at møde Fulham i Premier League. Du kan kun se opgøret på streamingtjenesten Amazon Prime.