Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United har besluttet sig for de næste fem transfers

Af Emil Plovgaard
14.08.2024 Kl. 17:46

Der er en noget bedre fornemmelse hos Manchester United nu end for blot et par dage siden.

Sådan lyder meldingen fra lokalavisen Manchester Evening News.

Læs også: Frenkie de Jong til United? Nyt om sensationelt rygte

Det skyldes, at klubben tirsdag aften kunne præsentere Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui, der begge skifter til klubben fra Bayern München.

United har nu hentet fire spillere til klubben i løbet af sommerens transfervindue, hvor Joshua Zirkzee og Leny Yoro ankom i juli.

Men der kan nå at ske meget mere inden transferdeadline 30. august, skriver førnævnte avis.

Således arbejder klubben på at skille sig af med ni spillere, men det er langt fra alle, der tiltrækker interesse.

Derfor virker det i højere grad sandsynligt, at man skiller sig af med fire spillere og henter én spiller ind.

De fire spillere, det drejer sig om, er Jadon Sancho, Victor Lindelöf, Facundo Pellistri og Scott McTominay.

Et salg af sidstnævnte vil kunne bane vejen for en signing af Manuel Ugarte fra Paris Saint-Germain.

PSG ønsker at hente Sancho, mens Manchester United aktivt forsøger på at afskibe Lindelöf.

Pellistri ønskes af Serie A-klubben Bologna, mens der for McTominay er interesse fra italienske Napoli.

Læs også: 524 millioner: United klar med bud på Premier League-profil

Manchester United skyder den kommende Premier League-sæson i gang med et opgør på hjemmebane mod Fulham fredag aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce