Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United har igen budt på Mount - dette lyder buddet på

Af Morten Bruun Jørgensen
23.06.2023 Kl. 15:23
Manchester United har sendt sit tredje bud afsted på Mason Mount.

De første to bud på Mason Mount er blevet afvist, men Manchester United har ikke trukket sig, og nu er der landet et tredje bud fra den engelske storklub.

Sådan lyder meldingen fra The Telegraph-journalisten Matt Law. Også The Athletic skriver, at det tredje bud er landet nu.

 

Tidligere i dag skrev han, at Manchester United ville byde 435 millioner kroner plus yderligere 43,5 millioner kroner i bonusser – altså et samlet bud på 478,5 millioner kroner.

Efter sigende har Chelsea sænket prisen på Mount til 565 millioner kroner, men meldingen går på, at The Blues vil være fristet af at sige ja til dette bud fra Manchester United.

Der har også været rygter om, at det er det sidste bud, som Manchester United vil sende afsted på Mount, og det kan måske også være medvirkende til at få The Blues til at acceptere en lavere pris.

Tidligere i dag skrev BBC, at Manchester United vil advare Chelsea om, at de vil droppe Mount, hvis dette bud ikke bliver accepteret. 

Mount har også givet udtryk for, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, og han har kun ét år tilbage af sin aftale med London-klubben.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Det er ikke klogt, ten Hag: Manchester United skal droppe ham nu

2. Nu agerer Manchester United – har mødtes med stjernes agent

3. HERE WE GO: Chelsea har tredje sommersigning på plads

4. Er sommerens bedste handel allerede blevet lavet?

5. Lægetjek i weekenden: Han bliver Arsenals første sommersigning

Annonce