Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United i fremskredne forhandlinger med PSG-stjerne

Af Emil Plovgaard
09.07.2024 Kl. 13:10

Manchester United er optimistiske omkring, at de kan hente Manuel Ugarte fra Paris Saint-Germain denne sommer.

Klubben fra Old Trafford er af den overbevisning, at en aftale med uruguayaneren er tæt på.

Erik ten Hag har forlænget sin kontrakt med Manchester United tidligere på sommeren, ligesom Dan Ashworth nu er på plads som klubbens nye sportsdirektør.

Dermed kan transferplanerne forud for den kommende sæson nu for alvor gå i gang.

Klubben er i forhandlinger med Bayern München om Matthijs de Ligt, ligesom man har sendt et forbedret bud af sted på Jarrad Branthwaite, der dog er blevet afvist.

Det er dog ikke kun i defensiven, at der jagtes forstærkninger. Også midtbanen skal forstærkes, eftersom det ventes, at blandt andre Casemiro kan forlade klubben inden for den nærmeste fremtid.

Her overvejer man blandt andre João Neves fra Benfica, men det er Ugarte fra PSG, som man er ved at nærme sig, såfremt man skal tro forlydender i fransk presse.

For ifølge LeSport10 nærmer Uniteds jagt på Ugarrte sig et fremskredent stadie. De Røde Djævle er angiveligt klar til at betale 336 millioner kroner samt bonusser.

Foruden aftaler med Ugarte, Branthwaite og De Ligt, nærmer United sig også en anden signing.

Foruden Casemiro, kan Mason Greenwood og Jadon Sancho også skifte klub denne sommer, og det vil kunne frigøre midler til andre transfers.

I alt håber klubben at kunne sælge for 1,7 milliarder kroner denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce